Sjöanäs
Hyggelig gård, tæt og fortryllende nåleskov og en stor uberørt sø.
Tag et nærmere kig på selve ødegården og se, hvad Sjöanäs og omegnen har at byde på.
Huset
Den gamle gård
äSjöanäs er en ægte svensk ødegård beliggende i de store skove nordøst for Växjö.
Vi er 3 vennepar, der har ejet ødegården de sidste 24 år, hvor “drengene” har været venner siden skoletiden.
Huset ligger på en stor flot ugenert grund med stendiger og grundfjeld, 150 meter fra en stor sø med egen bådplads, kano og optimistjolle. Ved søen findes desuden badeplads med lille strand og badebro.
Sjöanas er et gammelt “torp” helt tilbage fra 1847, men er i flere omgange blevet renoveret og genindrettet, dog uden at miste hyggen fra den oprindelige gård.
Faciliteter
Sjöanäs har :
Hovedhuset
Den oprindelige gård har 6 sovepladser fordelt på 1 dobbeltseng, 2 halvandenmandssenge & en køjeseng
Gæstehytten
Gæstehytten har en dobbeltseng & en køjeseng. Hytten er opvarmet med radiatorer.
Køkkenet
Hyggeligt spisekøkken med varmt vand, gaskomfur, ovn, køleskab og fryser.
Baderum
Nyindsat brusekabine og håndvask med varmt vand.
Til de små
Sjöanäs har højstole og masser af legetøj til børn. Derudover fjernsyn med DVD-afspiller og et par film.
Det gamle das
Ødegården er udstyret med et godt gammeltdags das.
Ødegården
Udendørs aktiviteter
Sjöanäs er et fremragende sted at finde sin indre naturperson, da gården lægger op til udendørs aktiviteter både på og ude for grunden. På ødegårdens grund finder man godt 20 meter fra hovedhuset et stort bålsted, hvor der er blevet lavet alt fra snobrød til slambert-gryde over bål gennem tidens løb. I Sjöanäs’ store lade ligger der alverdens grill-og bålredskaber.
Ikke langt fra ødegården støder man på den smukke Hjärtsjö. Den korte gåtur på skovstien, der går direkte fra grunden ned til søen, er i sig selv en oplevelse. Nede ved søens bred er der en lille bådplads og en ponton med bordebænkesæt. En sejltur i den store sø eller en hyggelig aften på pontonen kan varmt anbefales.
Derudover kan man i laden finde adskillige cykler i forskellige størrelser, redningsvester, bolde & fiskestænger.
Sjöanäs
Besøgssteder i området
Udlejning
Pris pr. weekend: DKK 1800,-
Priser er inkl. el.
Kontakt os for udlejning
Hvis du har spørgsmål ang. Sjöanäs eller ønsker at leje ødegården, så send os endelig en besked i formularen nedenfor.
Eller kontakt os på stig@myler.dk